Maine Coon Standard

Standarden er det udgangspunkt en dommer tager i konkurrencen for at bedømme en kat.
Hovedet:
    • Form : Bredt, modificeret kile, størrelse i proportion med kroppen. En anelse længere end bred. Tydelig overgang til næse partiet kan ses under høje fremstående kindben.
      Fejl : Rundt hoved.
    • Øre : Store, brede ved basen med ydre base sat en anelse bagud i forhold til indre base. Ydre base skal være lige over øjets ydre kant og gå lige op til ørets spids.  Inderlinien skal skråne lige op til spidsen. Sidder højt på hovedet med en øres bredde i mellem, højere end brede ved base men stadigvæk i balance med hovedets længde. Moderat tilspidsede med tuftser. Hårene i ørerne strækker sig mod ørets yderkant.
      Fejl : Tætsiddende, står lige op, smal base, bredt sat, Ud ad svajende ører.
    • Pande : Pande let rundet, høj.
      Fejl :  Fladt med skarp overkant fra øverste øjenkant til hovedets top.
    • Øjne : Store, let ovale, fremstår runde når de er vidt åbne. Ydre hjørne af øjet peger mod ørets ydre base. Bredt sat. Farve: Orange, gule, grønne, gulgrønne, blå og odd-eyes. Ingen forbindelse til pelsfarven. Der ønskes klar øjenfarve.
      Fejl : Skråstillede, mandelformede, Flad overkant på øjnene.  Øjne der skeler.
    • Kindben : Sidder fra siden af ansigtet og ind til snudepartiet. Er højt placeret og kraftige.
    • Næseparti : Firkantet omrids, man skal kunne mærke en tydelig overgang mellem kindben og næseparti.
      Fejl : Fremstående knurhårspuder, rundt eller spidst næseparti.
    • Hage : Bred og dyb nok til at fuldende det firkantede look af næsepartiet. Kraftig og i linje med overlæben og næse
      Fejl : Svag eller vigende, smal, mangel på dybde
    • Profil : Let kurve skal ligge mellem pande og næse. Et lille næsebump er tilladt hos killinger.
      Fejl: Lige, romer næse eller udtalt næsebump.

Kroppen:

  • Torso : Stor, lang, rektangulær, forkrop og bagkrop skal være lige tung og bredden på kroppen lige bred fra skulder til hofter. Bredt bryst. Lige ryg. Tyngden skal være fordelt til benene. Hunkatte kan være væsentlige mindre end hanner.
    Fejl:  Smal eller kort krop. Fin og let knoglebygning
  • Nakke : Hanner har en kraftig og muskuløs nakke, medium lang.
  • Ben : Kraftige og medium længde så de danner en rektangel med kroppen.
    Fejl : For høje, fin eller for tynd benstamme.
  • Poter: Store, rundt og godt behårede mellem tæerne(snesko). Fem tæer på forpoter og fire tæer på bagpoter.
    Fejl: Ulige antal tæer(Poly), mangel på ”snesko”.
  • Hale: Halen mindst lige så lang som kroppen, fra halerod til skuldre. Bred ved roden, spidser gradvist til haletip med fyldig flanende halehår.
    Fejl: Kort hale og halefejl(haleknæk).
  • Muskulatur: Muskuløs, kraftfuld.

Pelsen:

  • Længde: Uens; kort på hovedet, skuldre og ben, gradvis længere ned af ryggen og siderne. Lang og fyldig mavepels og bukser på bagbenene. Halen lang, fyldig og flanende. Krave forventes.
    Fejl: Mangel på underpels eller mavepels. Ens længde eller for kort pels.
  •  Struktur: Alt vejrs pels, tyk, skal være tæt og vandafvisende. En smule underuld giver pelsen krop men pelsen skal stadigvæk falde blødt og tæt til kroppen. Skal føles silkeagtig. Pelsens længde og tæthed kan varierer efter årstid.
    Fejl: Ingen underuld eller for meget underuld så pelsen står ud fra kroppen.
  • Kondition: God kondition, balance og i proportion.
    Fejl: Dårlig kondition, ikke i balance og proportion.