Maine Coon Katten er en stor race, den største blandt tamkattene. Den er slank, bredbrystet og muskuløs. Trods dens størrelse er der tale om en kat, der bevæger sig hurtigt og smidigt.  En hankat vejer mellem 5-8 kg og en hunkat vejer mellem 4-7 kg, der kan dog forekomme sværvægtere ind imellem.

Racen er langsomt voksende, og er 3-4 år gammel før man ser den færdigudviklede kat. Fordi racen er så længe under udvikling, vil man ofte se at den vokser akavet for de vokser ikke lige meget alle steder under udviklingen. Så at se en Maine Coon med lidt korte forben og noget længere bagben er ikke et udsædvanligt syn i dens tid som ungdyr.

Maine Coon katten er en meget snakkende kat, den har flere variationer af miav lyde foruden den fremsiger trille-og kvidre lyde som man ofte vil se når de for eksempel får øje på en fugl hvor hele dens “ordforråd” bliver brugt.

Hovedet er medium bredt, med høje kindben. Ansigtet er medium langt, snudepartiet er firkantet og profilen har en konkav kurve fra pande til næsetip. Øjnene er store og lettere ovale, sat langt fra hinanden og let skråstillet.

Ørene har lange hårduske, der strækker sig mod ørets yderkant og på ørets spids sidder der synlige hårduske også kaldet ”tuftser”, hvilket giver kattens hoved et udseende som en los.

Den har en lang krop, kraftig benbygning og store runde poter. Fra siden fremstår den rektangulær. Pelsen er tyk, glat og silkeagtig at røre ved. Desuden er den lang og har en fin blød underpels. Pelsen er tæt og kort ved hovedet, på skuldrene og benene. Den bliver gradvis længere henover ryggen og ned af siderne. Maven består af fyldig pels, som er den fine bløde underpels. På bagbenene har den lange fyldige posebukser. Halsen og brystet er dækket af en stor fyldig krave. Halen er lang og hårene på halen, er lang og flagrende. Poterne er velbehårede og har pels mellem tæerne, også kaldet ”snesko.

En perfekt pels til en kat, der levede i et klima hvor der var is, sne og meget kolde temperaturer om vinteren. Pelsens længde varierer alt efter årstid og temperaturer. Derfor er det ikke ualmindeligt at høre en Maine Coon har sommerpels eller vinterpels.

Pelsen er nem at holde, og regelmæssig soignering af katten (1-2 gange om ugen) holder den fri for hårfiltre(løse hår), som kan sætte sig som meget hårde knuder i pelsen, hvis ikke der bliver redt igennem.

Maine Coon katten er kærlige, klovneagtige og meget snakkende katte, ofte med en kurrende lyd a la en due. De minder meget om hunde i deres adfærd. Fx. tolereres lukkede døre ikke, og de følger deres ejer fra rum til rum. Intet undgår deres opmærksomhed og de elsker at hjælpe til i det daglige, hvor de deltager med stor nysgerrighed i madlavningen (venter tålmodigt på en lille mundsmag), tøjsorteringen, fylde i vaskemaskinen(husk tjek at katten ikke er kravlet med ind)og giver altid en pote med når der skal lægges nyt sengetøj på. Sidst nævnte kan godt tage tid for oftest befinder katten sig under lagnet og mener at samtlige skygger der er på den anden side skal bankes.

Hørelsen hos en Maine Coon er ganske god, som hos alle katte. Men ofte vil man lægge mærke til at den hos Maine Coon ofte er selektiv, de hører kun det de vil høre lidt i stil som børn. De har lige som børn et meget nysgerrigt gen og ”ejerfornemmelser”, derfor er det ikke usædvanligt at ting som nøgler, kuglepenne m.m. pludselig er ”væk” for det har kattens snuppet og løbet af sted med. Det er jo herligt legetøj. Men Maine Coon har også sin helt egen mening om tingene, og når noget ikke er som det skal være, viser den det med en meget demonstrativ adfærd.

Når man har Maine Coon i huset, bør man være meget tålmodig med dens store kærlighed til vand, for hverken håndvask, badekar, brusekabine eller vandskål går ramt forbi hvis der er vand i. Især vandskålen får et ordentligt dask med poten inden den drikker eller blot i al almindelighed. Man mener at det er et levn fra fortiden, hvor den som vildtlevende måtte slå hul i isen for at få adgang til vandet. Man lærer hurtigt, at indstille sig på at døren til badeværelset bør stå åbent fordi der står dens vandskål. Dette rum er det bedst egnede at have vandskålen pga. dens hang til at sjaske med vandet.

Et andet særpræg hos Maine Coon er, at man ofte ser dem spise maden med poterne.

Maine Coon er mere “umiddelbare” for som killing er den som regel altid i bevægelse, idet at al ”gang” foregår i løb, den lister ikke som andre katteracer – nej den tramper rundt og tror den ejer hele verden. Der kan ikke ske for lidt i dens verden