Opfostringen

Killingernes tid hos os

Skrevet af Camilla Sabroe Larsen, DK Sabrecats – © gengivelse kun med tilladelse fra forfatter

Det er vort mål at opdrætte dejlige sociale Maine Coon katte, derfor fødes og opvokser vores killinger i de rum vi selv bruger til daglig. De første 3-4 uger har vi killingerne i vores soveværelse, da det er utroligt vigtigt for en hunkat og dens killinger at der er ro og tryghed omkring dem. Men de bliver ikke bare overladt til sig selv, de bliver taget op i vores hænder, vejet en gang om dagen, bliver stimuleret med lyd fra vores stemmer, bevægelser og lyden af dør, vægt m.m. Plus de lærer at værdsætte at blive berørt af os når vi nusser dem.
Mens de vokser holder vi skarpt øje med at deres udvikling går som den skal, at de tager støt på i vægt, at de får en god overgang fra at gå fra modermælk til fast føde. Lærer at bruge kattebakken.

Vi prioriterer højt at socialisere vores killinger, da vi ved at social prægning har størst effekt på killinger i perioden 5- 16 uger. Derfor flytter killinger ud af soveværelset og ind i vores stue i en kravlegård til at begynde med. Efterhånden som ugerne går får killinger mere og mere plads at boltre sig på i stuen indtil de er 8-9 uger hvor de så har hele boligen at boltre sig på.

Tiden bruger de meget på at lave små brydelege med hinanden, lege med forskelligt legetøj, udforske omgivelserne og blive opdraget af hunkatten. Hunkatten har dog altid et sted hoppe op for at kunne trække sig tilbage fra killingerne så hun kan få lidt “mig-selv-tid” mens de små sover/leger men hun er alligevel hele tiden I nærheden af dem og overvåger dem nøje. Hendes opdragelse blander vi os ikke I og ej heller ikke hvor længe killingerne skal blive ved at die hos hende, oftest får en killing lige en hyggetår samme dag som den flytter og det er også normalt at en af de killinger som bliver boende stadigvæk får en hyggetår som 6 måneder gammel killing. Dette bånd skal de selv have lov at bestemme.

Inde I stuen lærer de også de andre voksne katte at kende, lærer at tolke kropssprog, lugte og lyde fra andre katte end kun deres mor. Dette er en vigtig tillæring for en ung killing. En killing som ikke kan begå sig  blandt andre voksne katte kan hurtigt komme I problemer og udvikle et kedeligt adfærdsmønster.

Som voksen kat byder livet på mange oplevelser og derfor prøver vi at skabe et miljø der ligner deres kommende hjem meget, derfor bliver de udsat for forskelige udfordringer og påvirkninger. Især den menneskelig kontakt er noget vi vægter højt, derfor har vi dem i hænderne flere gange dagligt lige fra de bliver født til de forlader os, og de sidste 4 uger inden de flytter lærer de også deres kommende familier at kende, som kommer på besøg et par gange før de er klar til at flytte således at de kender deres dufte og stemmer og forbinder det med tryghed.

De lærer også at sidde I transportkasse sammen med deres mor når vi kører til dyrlægen, som vi besøger to gange inden de flytter hjemmefra. Og dermed lærer lyden af bil at kende og støj fra venteværelser men samtidig lærer de fra deres mor at det at køre I bil ikke er farligt.

Inden en killing flytter fra os har vi også været de sidste par uger igennem at lære at få klippet klør, blive kigget i ører/mund, at blive redt igennem med kam og prøve at blive vasket. Disse færdigheder er alfa og omega da en killing bør være vant til at blive håndteret på denne måde således at den kommende ejer fremover kan videreføre den daglige pleje af killingen som en god oplevelse for begge. Killinger lærer at det er en ren nydelse at blive puslet om på den måde og mærker at vi mennesker også nyder det.

Dagen hvor killingen skal flytte er både en sorgens dag men også en glædens dag. Det er ikke nemt for os at sige farvel til en bette pelsbold man har haft I sine hænder lige fra den blev født til den er omkring 16 uger, en utrolig følelsesmæssig tid med minder som har brændt sig fast I ens sjæl og hvor vi ved at vi kommer til at savne dem inderligt. Men glæden er også stor for os, når vi kan se at al det arbejde vi har lagt I for at ruste dem til deres nye tilværelse viser sig lige I det øjeblik de træder ud af transportkassen med høj løftet hale og en kæmpe portion nysgerrighed I at undersøge de nye omgivelser og måske også lige dutte næse med den kat der er I huset allerede.

Men heldigvis er det ikke et defintivt farvel til killingen, for nu begynder dens nye liv og I ny og næ får vi en lille mail med fortællinger om hvordan killinger har det og med billeder så vi kan se hvor fint den vokser og trives. Mails vi er så glade og sætter stor pris på at modtage fra vores killingekøbere. Vi sætter stor pris på at få lov at følge kilingens videre liv på godt og ondt, og vi lægger stor vægt I at have en god relation til vores killingekøbere for de skal følge at de altid kan hente hjælp og rådgivning hos os. Hellere at spørge en gang for meget end en gang for lidt.